Endelig kunne vi igen invitere til vores traditionelle 1. maj morgenmad på Hyltebjerggård. Vi var 21 store og små mennesker, der nød morgenmad, gode snakke, taler og fællessang med akkompagnement af Nils Pedersen.
Talerne stod Rune Lund, FT, og Katrine Hassenkam Zoref, BR.
Rune Lunds tale bringer vi her:
Rune Lunds 1. maj-tale 2022
Intro
Vi lever i en svær tid. Putin har valgt at angribe et suverænt land – Ukraine. Tusindvis af mennesker dør i disse dage. Det er trist, at vi er endt der.
Enhedslisten står, hvor vi altid har stået: Vi tager afstand fra ulovlige krige, uanset om det er i Irak eller i Ukraine. Det kunne de borgerlige lære noget af.
OG vi er gået aktivt ind i kampen for at hjælpe Ukraine, også med våben, til at kunne forsvare sig selv.
Men lige så meget vi skal hjælpe Ukraine, lige så meget skal vi også tænke os om. Og holde hovedet koldt. For der er en tendens til, at der er gået lidt feber i debatten.
Er det nødvendigt at bruge 18 mia. kr. mere om året på militær oprustning, når NATO i forvejen bruger 18 gange så mange penge på militær om året som Rusland?
Hvornår er ’nok’ nok? Når vi bruger 19, 20 eller 21 gange mere? Eller hvad?
Når NATO bruger 18 gange mere på militær end Rusland, og derudover har en økonomi, der er 27 gange større end Ruslands – er der så brug for at opruste mere for at vi kan forsvare os? Svaret er indlysende: NEJ.
Vestens militær er størst
Vestens militær er allerede mange gange stærkere end Putins. Og de midler, vi bruger på militær, kan vi ikke bruge til at gøre vores land stærkere på andre måder, ved fx at investere i klima eller uddannelse.
Et oprustningskapløb, hvor lande kappes om at have det største militær, er skruen uden ende.
Og det gør verden mere usikker. For hvornår er det lige, at flere våben har gjort vores samfund mere sikre?
Vi skal hjælpe Ukraine lige nu.
Men krig og våben er grundlæggende ikke løsningen. Og grundlæggende set er kaprustningen den helt forkerte vej at gå.
Forsvarsforbeholdet
Oprustningspartierne bag det nationale kompromis har også under den forfærdelige og ulykkelige krig i Ukraine besluttet at sende forsvarsforbeholdet til afstemning. Også selvom forsvarsforbeholdet INTET har med Ukraine at gøre.
For forsvarsforbeholdet handler ikke om territorialforsvar. Det handler i sin essens om, at vi kan sende en EU-hær på 5.000 mand ud rundt omkring verden – formentligt primært til tidligere franske kolonier i Afrika.
Men: Vi har allerede en organisation, som er rigtig god, når den skal sendes soldater ud – og den hedder FN. Der er altid brug for veluddannede soldater til FN’s mange missioner rundt omkring i verden. Og det gode ved FN er: Med FN er man altid sikker på, at der er et FN-mandat og at international lov bliver overholdt.
Forsvarsforbeholdet sikrer, at Danmark ikke bliver en del af EU’s militære oprustning. Det sikrer også, at vi ikke kan forpligtes til stigende militærudgifter i EU. En sådan oprustning vil ikke gøre noget godt for sikkerheden, og er både en farlig og en forkert prioritering af vores ressourcer i en tid, hvor andre store problemer som klima og velfærd presser sig på.
Tiden er ikke til nye offensive militæroperationer ude i verden. I stedet skal vi øge Danmarks engagement i FN’s fredsbevarende missioner og forsvaret skal omlægges til at have fokus på territorialforsvar.
Derfor siger vi nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Sejre og Enhedslistens fingeraftryk i denne valgperiode
Vi er ved at nærme os slutningen af en valgperiode. Der er sket meget godt, med massive aftryk fra Enhedslisten. Vi har fået styrket vores velfærdssamfund, flere midler til folkeskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelse, afskaffet uddannelsesloftet, fået minimumsnormeringer – og vi har vi fået vores mærkesager i finanslovsforhandler igennem ift. styrket psykiatri, bedre ældrepleje og her sidst: En ny velfærdsrettighed i form af gratis tandlæge til de 18-21-årige.
Vi har fået samtykkelov, børnene ud af Sjælsmark, naturnationalparker, også til havs, ryddet op efter generationsforureninger, fået besluttet en massiv udbygning af vedvarende energi og meget, meget mere.
Vi er også på vej til at kunne nå i mål med at reducere udledningerne af co2 med 70 pct. i 2030. Vi er ikke mål – det kræver bl.a. at landbruget skal levere, og at vi får en høj og ensartet CO2-afgift, uden alle mulige og umulige rabatter til de største klimasyndere. Og det kræver at vi fortsætter presset – som vi har gjort med stor styrke de sidste tre år.
Da valgkampen i 2019 startede, var Enhedslisten det eneste af de fire forståelsespartier, der gik ind for 70 pct. målsætningen. Det eneste parti!
Da Enhedslisten fremlagde sin klimaplan i februar 2019, sagde klimaordføreren fra det Radikale Venstre på forsiden af Politiken: ”Vi vil for eksempel også gerne have en CO2-reduktion, som er markant højere end regeringens i 2030. Der siger Enhedslisten 70 pct., mens vi siger 60 pct., fordi vi skal have det til at hænge sammen i den virkelige verden”.
Men den virkelige verden bankede på døren.
Under selve folketingsvalgkampen i 2019 gik R og SF med på 70 pct. målsætningen. Og med Enhedslistens afgørende indsats kom det med i forståelsespapiret. Samt at der skulle være en bindende Klimalov og et delmål i 2025. Men hele vejen har det været en kamp.
For så skulle vi alligevel kæmpe om delmålet i 2025, så det kom med i den bindende Klimalov – og vi talte med meget store bogstaver – og vandt.
Og så skulle vi kæmpe om, hvor meget, der skulle reduceres med delmålet i 2025 – det skulle selvfølgelig være Klimarådets 50-54 pct. i 2025. Det ville regeringen ikke, de ville have en hockeystav – MEN vi vandt, og hockeystaven blev knækket.
Og nu skal der leveres, så vi når de 70 pct. Det kommer ikke af sig selv. Det ved vi. Så vi fortsætter presset. Det er vi nødt til, også selvom Mette Frederiksen nu siger, hun er grøn.
For vi har travlt. Og er der én ting, som vi bare ikke kan klare i Enhedslisten – så er det klimaNØL! Vi hader klimanøl!
Ulighed og fattigdom
Et andet afgørende punkt, hvor der endnu ikke er leveret, er ift. kampen mod ulighed og fattigdom. Vi har tusindvis af børn, der lever i fattigdom. Og vi har set et stigende ulighed de sidste mange år, fordi det sociale sikkerhedsnet for fx syge, arbejdsløse og studerende er blevet forringet, mens de rige har kunnet bade i en sand guldregn af skatterabatter gennem de sidste mange år.
Men: Vi har jo en statsminister, der har udnævnt sig selv til ”Børnenes statsminister”. Så burde det jo ligge på den flade at bekæmpe børnefattigdom.
Men: beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har sagt, at det ikke er et ”prestigeprojekt” for ham at lande en aftale, der bekæmper børnefattigdom og ulighed.
Vi har så skåret det ud i pap for regeringen – og det kan jeg love jer for, at vi gør i disse dage, hvor der forhandles: Det kan godt være, at det ikke er et prestigeprojekt for jer, regering, men det er det for os!
Så se lige at få hænderne op af lommerne! Vi har en aftale i forståelsespapiret om, at børnefattigdom skal bekæmpes. Og en aftale – det er en aftale!
Afslutning
Vi fik et historisk godt valg til kommune- og regionsvalget i efteråret sidste år!
Og Enhedslisten blev bl.a. det største parti i København!
Vi kan gøre det igen!
Folk er trætte af klimanøl, ulighed og fremmedfjendsk politik.
Og derfor er de glade for Enhedslisten: For vi står for en konsekvent kamp for grøn omstilling, lighed og en solidarisk og human flygtninge- og indvandrerpolitik.
Der har nok været folketingsvalg, når vi mødes igen til næste år den 1. maj.
Vi skal da også have et historisk godt folketingsvalg!
Så kommer der flere muskler i kampen for et rødt og grønt Danmark – i en rød og grøn verden. Og det er det, vi vil have!
God 1. maj!
Se Rune Lunds 1.maj tale 2022 i printbar pdf
Katrine Hassenkams tale bringer vi her:
Katrine Hassenkams 1. maj tale 2022
Som medlem af Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune er 1. maj en oplagt mulighed for at vende opmærksomheden mod de store udfordringer vi står med, når det drejer sig om at sikre arbejds- og lønvilkår for de kommunale medarbejderne på de store velfærdsområder. Det drejer sig blandt andet om de pædagoger og lærere som passer og underviser vores børn. For det første er de nuværende lønstrukturer resultatet af en forældet og kønnet reform. Vi kan ikke være bekendt at fag, som typisk har en overrepræsentation af kvinder, fortsat lønsættes lavere end andre grupper. Det kan vi ikke ændre i kommunen, der skal vi have hjælp fra Christiansborg, og derfor glæder det mig også at Enhedslisten på Christiansborg er ude med en plan som investerer i at udligne løngabet og samtidig kalder på investeringer i de store velfærdsuddannelser. Det er tydeligt at mange unge vælger disse uddannelser fra, det kan dog ikke undre efter mange års nedprioriteringer på området. Og når faggruppe efter faggruppe i deres kamp for højere løn, som det skete med sygeplejerskerne eller mod urimelige reformer, som vi så med lærerne, bankes på plads, så er det ikke underligt, at man kigger mod andre fag.
For det andet skal vi skabe et bedre arbejdsmiljø og respekt for forskellige gruppers faglighed. Så lærere ikke udskiftes med pædagoger, fordi disse er billigere, eller at lærere/bibliotekarer udskiftes med HK’ere. Faggrupperne skal ikke spilles ud mod hinanden, de skal have rammerne til at arbejde og samarbejde ud fra egen faglighed. Derfor skal vi også droppe udtrykket, ”at vi mangler hænder” i velfærdssektoren. Vi mangler veluddannede, dygtige pædagoger, lærere og sygeplejerske og de skal have ordentlige betingelser! Jeg ønsker at også fremtidens vuggestuebørn skal trøstes af en pædagog med viden om barnets udvikling og adfærd og ikke af en iPad.
Og børnene, de skal have ret til fritid! Tidligere tiders arbejdskampe handlede om kortere arbejdsdage og retten til fritid. Den ret skal vores børn også have. De alt for lange skoledage presser fritiden og muligheden for at udfolde sig aktivt og kreativt. Vores børn har ret til at blive set som hele mennesker, som har en værdi i egen ret og som ikke blot skal skoles til at passe ind i hamsterhjulet. Uddannelse er vigtigt og børn er naturligt videbegærlige, men de skal ikke presses til evigt at præstere inden for nogle meget snævre rammer. Det er på tide at børn og unges trivsel tages alvorligt og her spiller skolen naturligvis en stor rolle.
Min tale i dag er selvfølgelig en tale, men også et håb om en samtale. I København havde Enhedslisten et fantastisk valg og en stor fremgang. Det afspejler sig bare ikke i tilslutningen til partiet. Vi bliver ikke flere medlemmer og ikke flere aktive medlemmer. Derfor håber jeg på, at vi nu rundt om morgenbordet kan tage en samtale om, hvordan vi fortsætter de gode takter og får mobiliseret endnu flere københavnere, så når vi næste år samles til 1. maj i Vanløse, så er vi dobbelt så mange. God 1. maj kammerater!
Katrine Hassenkam er medlem af Borgerrepræsentationen og Børne- og Ungdomsudvalget
Se Katrine hassenkams 1. maj tale 2022 i printbar pdf
Opdateret 5.5.22 med Katrines tale
